| Om
Anni Norling
Hvad
er laser?
Medicinsk laser
Hvad
kan behandles?
Artikler
Fotos
Klinikker
Find
vej ? |
Hvad
behandles med MID-laser?
Forskellige
lasertyper påvirker væv og celler på forskellig
vis. Hvad der kan behandles beror derfor på, hvilken eller
hvilke lasertyper en terapeut har adgang til. Typiske “laserproblemer”
hos mennesker kan være: herpes, helvedesild/herpes zoster,
ansigtslammelse, nervebetændelse, venøse bensår,
liggesår, følsomme tandhalse, problemer i ryg, nakke,
skuldre og knæ samt visse reumatiske lidelser og idrætsskader.
På
dyr kan laser med fordel anvendes ved: hævelse og galle, halthed,
seneskader, sur stråle, hovbylder, led- og muskelinflammationer,
revner i hovene, svulster i huden, m.m.
Bemærk, at individer reagerer forskelligt på laserbehandling.
Som regel mærkes en reaktion inden for fem behandlinger. Nogle
reagerer stærkt og næsten omgående, andre skal
have flere behandlinger. Cirka en af ti reagerer slet ikke eller
så lidt, at man må konstatere, at laserbehandling ikke
er den rigtige metode for den person eller det dyr.
Hvor
stor er chancen for at blive rask?
Ved behandling af sådanne problemer, hvor man ved, at laveffektlaser
giver god effekt, regner man med, at ca. 75-90% bliver helt raske
eller meget bedre, forudsat at den rette laser anvendes, og at terapeuten
har gode kundskaber.
Vævstilstandens
betydning.
Klinisk og eksperimentel erfaring viser, at laserbehandling har
størst effekt på væv/organer, som udviser en
alment forværret tilstand, fx hos patienter som lider af en
funktionsforstyrrelse eller en vævsskade/organskade. Et sår
hos en ung, rask person læger cirka lige så hurtigt
med som uden laserbehandling, men et bensår, der er svært
at få lægt hos en person med dårlig blodcirkulation
og måske med nedsat immunforsvar, kan man få til at
læge hurtigere efter laserbehandling.
Gør det ondt?
Laserbehandling med MID-laser gør ikke ondt, behandlingen
er afslappende og opleves ofte som behagelig.
Dyr udviser for det meste tydeligere reaktioner end mennesker på
laserbehandling. Efter en tid kan de begynde at gabe, synke, bøje
hoved fremover og blinke med øjenlågene. Dette er en
typisk reaktion på udskillelse af forskellige stoffer fra
cellerne.
Afhængig af skadens art kan det af og til ske, at en smerte
kan forøges eller optræde 6-24 timer efter en behandling.
Dette skyldes, at det kohærente laserlys sætter helingsprocesser
i gang. Specielt ved problemer af kronisk natur kan denne igangsætningssmerte
optræde. Den plejer at gå over efter nogle dage, men
kan i enkelte tilfælde vare længere. |