Laserterapi - Aktiverer kroppens egen helingsproces med medicinsk laveffektlaser

Om Anni Norling

Hvad er laser?

Medicinsk laser

Hvad kan behandles?

Artikler

Fotos

Klinikker

Find vej ?

HVAD ER LASER ?

Laser og laserterapi
I 1966 havde dr. Endre Mester, professor i kirurgi ved Semmelweissygehuset i Budapest, fået den opgave med en rubinlaser at undersøge, om lyset fra en laser kunne bruges til at bekæmpe cancer. Hans forskergruppe foretog flere forsøg på cellekulturer og rotter og opdagede, at laserlys kunne stimulere hårvækst og sårheling. Resultaterne af disse undersøgelser blev publiceret i 1967. I dag er der publiceret mindst 3000 forskellige undersøgelser fra mere end 80 lande om laserbehandling på mennesker og dyr.

Lys
Lys defineres som det synlige spektrum af farver og består af elektromagnetiske bølgelængder mellem ca. 400-800 nanometer. Lys er en energiform, som opstår i materie, fx glødetråden i en glødelampe hvor elektrisk energi forvandles til lys. En glødelampe udsender lys af flere bølgelængder svarende til flere farver, et spektrum af lys, som tilsammen danner hvidt lys.

Hvad er en laser egentlig?
Ordet laser er et akronym for “Light Amplification by Stimulated Emission of Radiation”, hvilket er en kort beskrivelse af, hvordan laserlys skabes. En laser er en lyskilde, som udsender lys med kun én bølgelængde og ikke et helt spektrum af bølgelængder som fx en glødelampe. En laser beskrives eller betegnes gerne af den bølgelængde, som laserlyset har, eller det emne i laseren
som producerer laserlyset.

Tager man en almindelig lampe og en laser, så kan lysbølgerne fra en almindelig lampe sammenlignes med bølgerne på et stormfuldt hav. (Se illustration). Store og små bølger blandes, og bølgedannelsen er helt uorganiseret.

Lysbølgerne fra en laser er derimod velorganiserede og består af en eneste bølgelængde, hvilket kan sammenlignes med ”bølgerne” i sandklitter. (Se illustration). Bølgerne er sammenhængende og af samme bølgelængde. Når lys optræder på denne organiserede måde, siger man, det er kohærent, hvilket er karakteristisk for alle lasere.

Anni Norling - tlf. 2248 0993 - email: anni@m-lasercenter.dk