| Om
Anni Norling
Hvad
er laser?
Medicinsk laser
Hvad
kan behandles?
Artikler
Fotos
Klinikker |
HVAD
ER MEDICINSK LASER ?
Lasere,
der anvendes til medicinske formål, er af mange forskellige
slags, men inddeles oftest i to hovedgrupper.
1. Kirurgiske lasere, som anvendes til at skære, koagulere
eller brænde væv bort. Disse lasere kaldes kirurgiske,
fordi de kan erstatte kirurgens skalpel. Kun læger eller dyrlæger
må benytte disse.
2. Medicinske lasere, som bruges til at stimulere cellefunktioner.
Disse kaldes ofte for biostimulerende lasere, en MID-laser er en
sådan. Deres biologiske virkning skyldes, at laserens kohærente
lys er årsag til fotokemiske reaktioner i cellerne. Sollys
eller lys fra elpærer er ikke årsag til samme slags
reaktioner.
Hvordan fungerer laserterapi?
Laserterapi starter en masse komplekse processer i celler og væv.
Den påvirker det lokale immunforsvar, cirkulationen i blod-
og lymfekar, cellestofskiftet og udsondringen af forskellige stoffer,
fx endorfiner og prostaglandiner som blandt andet påvirker
smertetilstande.
Laseren giver oftest en stimulerende eller normaliserende virkning,
men af og til kan en vis hæmmende effekt indtræffe.
For at få gang i en optimal helingsproces er det derfor meget
vigtigt, at laserbehandlingen foretages på rette måde.
Behandlingseffekten skyldes fotokemiske processer i celler og væv
og kan deles op i to dele: direkte effekter på celler, som
rammes af lyset, respektive indirekte effekter af signalsubstanser,
som disse celler afgiver. De direkte effekter deles så op
i effekter på vævsfaste celler og effekter på
bevægelige celler (blod, lymfe). Disse fotokemiske processer
er specifikke for laser.
Laserbehandling kan give smertelindring ved frigivelse af endorfiner
og ved nedsættelse af bradykinin samt ved reduktion af ødemer.
Lige så vigtig er den tydelige effekt på blod- og lymfecirkulationen,
hvilket blandt andet er studeret med varmefølsomt kamera.
Behandling med medicinsk laser er smertefri, risikofri og uden bivirkninger.
|